Venus Williams har meldt afbud. Det samme har verdens nummer 10, Andrea Petkovic. Og prominente navne som Wozniacki, Serena Williams, Kim Clijsters og Maria Sharapova døjer med skader.
Tenniskvinderne halter hele vejen til Melbourne, hvor Australian Open, årets første grand slam-turnering, begynder på mandag.
- WTA-touren er for hård fysisk, mener Caroline Wozniackis tidligere træner Mikkel Nørby.
- De spiller simpelthen for meget, og når de ligger så tæt i toppen, og når de kæmper om ranglisteplaceringerne, så stiller de måske lige op i en turnering for meget, siger Mikkel Nørby.
Den tidligere tennisspiller Michael Tauson undrer sig til gengæld over kvindernes skadesproblemer.
Ikke mindst set i lyset af, at turneringerne i Australien er sæsonens første. Han havde snarere forventet skader midt på efteråret, når slitagen begynder at melde sig.
- Derfor tror jeg, der mest er tale om uheldige omstændigheder. Se for eksempel på Caroline Wozniacki, der sikkert har haft et uheldigt vrid i håndleddet. Det kan jo ske når som helst, mener Michael Tauson.
Også tennisekspert på tv-kanalen Eurosport Tine Scheuer-Larsen tror mest på tilfældighedsfaktoren.
- Serena Williams vrider om, det kan ske for alle. De skal i gang igen og i form til den nye sæson, så de anstrenger sig måske lidt mere, men jeg tror ikke, det skyldes, de spiller for mange kampe, mener Tine Scheuer-Larsen.
Både Tauson og Scheuer-Larsen peger på, at usikkerheden om topspillernes form gør turneringen endnu mere uforudsigelig og spændende.
- Hvis alle er i topform, er Clijsters og Serena Williams lige en tand bedre end resten. Derefter følger et felt med blandt andre Wozniacki. Men nu er det helt tæt mellem seks-syv spillere, mener Tauson.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde