Australian Open hæver præmiepengene til 258 millioner
Der er pengeregn over Australian Open, og det er især de dårligste spillere, der får mere ud af det.
Det er en indbringende beskæftigelse at være toptennisspiller, og de spillere, som deltager i januars Australian Open, kan se frem til at tage endnu større checks med hjem end sidste år.
Onsdag oplyste arrangørerne, at præmiepengene til 2017-udgaven af turneringen stiger med 14 procent og rammer dermed rekordhøje 36,19 millioner dollar (svarende til 258 millioner kroner).
Vinderne af henholdsvis herre- og damesingle kan stikke godt 19 millioner kroner i lommen hver.
Det er dog især de dårligste spillere, altså dem der bliver slået ud tidligt, som kan se frem til den procentvis største stigning.
Glider man ud i første runde, får man 259.000 kroner, hvilket er hele 30 procent mere end sidste år.
Exit i anden runde giver 414.000 kroner, tredje runde giver 673.000 kroner, mens en hjemtur efter fjerde runde kaster 1,14 millioner kroner af sig.
Fra kvartfinalen og fremefter er præmiepengene samlet set steget med ni procent.
Siden 2001 er præmiepengene ved Australian Open tredoblet, og alene fra 2014 og til den kommende turnering i januar er der røget næsten 52 millioner kroner mere i præmiepuljen.
Australian Open 2017 indledes 16. januar i Melbourne.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned