Australien er klar til VM-slutrunden i Brasilien
Endnu en fodboldnation er klar til næste års VM-slutrunde i Brasilien.
Australien vandt tirsdag 1-0 på hjemmebane over Irak og har dermed kvalificeret sig til verdens største fodboldturnering.
Den indskiftede angriber Joshua Kennedy scorede et sent mål i kampen, som blev spillet i den australske by Sydney.
Kennedy headede målet ind efter et indlæg fra Mark Bresciano i det 83. minut, og det var blot fem minutter efter sin entre på banen.
Australien sikrede sig med sejren andenpladsen i den asiatiske VM-kvalifikationsgruppe B med nu 13 point, og det betyder, at Oman på tredjepladsen ikke længere kan hente australierne.
Det er tredje gang i træk, at Australien skal deltage ved VM, og landet var også med i 1974.
Japan med 17 point har allerede vundet gruppen. Japanerne kvalificerede sig til VM-slutrunden for to uger siden.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker