Australien lukker ned for den hjemlige fodboldturnering
Jakob Poulsen (midten) vandt den danske pokalturneringen i 2019 med FC Midtjylland. Efterfølgende tog han til Australien og Melbourne Victory. Men nu vender han hjem til Danmark igen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
A-league, der har dansk islæt i form af Jakob Poulsen og Michael Jakobsen, lukker ned indtil 22. april.
Som den sidste store professionelle sportsturnering i Australien indstiller landets bedste fodboldrække, A-league, sæsonen.
Det oplyser direktøren for Det Australske Fodboldforbund (FFA), James Johnson, tirsdag morgen lokal tid ved et pressemøde i Sydney.
- FFA har taget den svære og hårde beslutning at udskyde de sidste runder i A-league øjeblikkeligt.
- Det er en beslutning, som FFA's bestyrelse og alle ligaens klubber står bag, siger James Johnson.
Beslutningen kommer, efter at flere af de australske delstater har indført hårde restriktioner i forbindelse med udbruddet af coronavirus.
Derudover kan den newzealandske klub Wellington Phoenix FC, der spiller med i A-league, ikke rejse til Australien grundet krav om 14 dages obligatorisk isolation ved al indrejse til landet.
A-league er foreløbigt udskudt til 22. april.
Turneringen har dansk islæt i form af blandt andre Jakob Poulsen i Melbourne Victory og Michael Jakobsen i Adelaide United.
Jakob Poulsen kom til Melbourne Victory i sommer efter en abrupt afslutning hos den danske superligaklub FC Midtjylland.
Den 36-årige danske midtbanespiller har meldt ud, at han vender hjem til Danmark til sommer.
I Australien er alle store sportsturneringer nu aflyst, herunder den bedste række for australsk fodbold, rugby og nu også europæisk fodbold.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker