Australien ønsker millionerstatning for VM-ansøgning
Mens bestikkelsesanklagerne omkring tildelingen af VM-værtskabet til Qatar i 2022 er tiltagende, håber en anden VM-ansøger at få økonomisk erstatning for den mislykkede ansøgning.
Australien var blandt de andre kandidater, og nu overvejer landets regering at prøve få de penge tilbage, man brugte på kampagnen tilbage i 2010.
Det løb op i 40 millioner australske dollar, hvilket svarer til 207 millioner kroner.
Sportens minister Peter Dutton siger, at man holder øje med mulighederne for at få i hvert fald nogle af pengene tilbage, men man afventer i første omgang resultatet af den uafhængige undersøgelse, som det internationale fodboldforbund, Fifa, har iværksat, skriver Sunday Morning Herald.
- Jeg mener, man må tage et skridt ad gangen, og det første må være at vente at se, hvad verdensforbundet gør. Derpå må vi overveje vores muligheder, siger Peter Dutton.
Formanden for det australske fodboldforbund Frank Lowy har allerede krævet, at Fifa returnerer de mange millioner. Lowy sagde i São Paulo, at landets støtte til Fifa-præsident, Sepp Blatter, ved præsidentvalget næste år afhænger af, hvorledes han reagerer og undersøgelsen falder ud.
Flere nationale forbund, blandt andet DBU, har allerede meldt ud, at man ikke støtter Blatter ved det forestående valg. Ikke mindst anklagerne om, at Qatar bestak sig til VM-værtskabet i 2022, har bragt Blatter i modvind.
Australien, der er blandt deltagerne ved VM i Brasilien, fik i øvrigt kun en stemme i kampen om værtskabet til slutrunden i 2022.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker