Australien vil give fodboldtrænere det gule kort
Trænere risikerer nu gule og røde kort ligesom spillerne på banen. Foto: /ritzau/AP/Claude Paris/arkiv
/ritzau/AP/Claude Paris/arkiv
Trænernes opførsel på sidelinjen skal blive bedre. Derfor forsøger Australien sig med gule og røde kort.
Fodboldtrænere vil i fremtiden kunne modtage gule og røde kort, ligesom spillerne inde på banen har gjort i årevis.
Sådan bliver det i hvert fald i Australien, hvor tiltaget i den kommende weekend bliver indført som en forsøgsordning i den bedste række for herrer, A-league, og for damer, W-league.
Hidtil har dommerne kunnet give trænere en henstilling og efterfølgende en bortvisning. De kulørte kort skal gøre det mere tydeligt for publikum, hvad der foregår.
- I bund og grund vil dette forsøg visualisere disse skridt og på den måde kommunikere til fans, at dommerne giver trænere og assistenter en formel advarsel, siger chefen for A-league, Greg O'Rourke.
Trænere kan eksempelvis få en advarsel for brok, provokerende fagter eller ved at gå ind i modstandens tekniske område.
Røde kort vil blive langet ud for grovere forseelser. Det kan være spark til vandflasker, groft sprogbrug eller forsinkelse af spillet ved at holde fast på bolden.
- Kortene vil bidrage til, at fans og seere bedre forstår, hvad dommere står overfor hver uge og hjælpe med til at øge respekten for dem.
- Det er også vigtigt, at det sender en klar besked ud til hele sporten på græsrodsniveau, at dårlig opførsel overfor dommere og modstandere er uacceptabel og har konsekvenser, siger Greg O'Rourke.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker