Australier slår svømmerekord eftertrykkeligt
Ariarne Titmus ser ud til at være et godt bud på en OL-guldvinder i Paris senere på sommeren. Foto: Patrick Hamilton/Ritzau Scanpix
Mere end et halvt sekund barberede australske Ariarne Titmus af verdensrekorden på 200 meter fri.
Med halvanden måned til OL i Paris ser den australske svømmer Ariarne Titmus ud til at have fundet topformen.
I et historisk hurtigt løb smadrede hun onsdag verdensrekorden i 200 meter fri. Det skete ved et kvalifikationsstævne hjemme i Brisbane.
Her tilbagelagde Titmus de 200 meter på 1 minut og 52,23 sekunder. Det var mere end et halvt sekund hurtigere end den nu tidligere rekord på 1 minut og 1 minut og 52,85 sekunder.
På så kort en distance er det en markant rekord.
Den tilhørte landsmanden Mollie O'Callaghan, som også var med i onsdagens finale og ligesom Titmus satte en bedre tid end verdensrekorden.
Desværre for Mollie O'Callaghan var det ikke nok til at slå hverken modstanderen eller hendes egen rekord.
- Se på resultaterne. Det er helt utroligt. Jeg er virkelig glad for endelig at svømme et 200-meterløb, som afspejler min træning, siger 23-årige Titmus ifølge Reuters.
Ariarne Titmus skal ved sommerlegene forsvare de guldmedaljer, hun vandt i 200 og 400 meter fri ved OL i Tokyo i 2021. Ved den lejlighed tog hun også en sølvmedalje med hjem.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde