Hollænderen Theo Bos blev søndag sejrherren på 6. og sidste etape af cykelløbet Post Danmark Rundt, der blev kørt til Frederiksberg Allé.
Men australieren Simon Gerrans blev den største vinder af alle, for han vandt løbet samlet.
I den samlede stilling lykkedes det for overraskelsen fra Sky-holdet at bevare førertrøjen.
Gerrans var ellers presset af italieneren Daniele Bennati fra Leopard Trek, som blot var otte sekunder efter i den samlede stilling før søndagens etape.
Italieneren fik dog ikke kørt nok bonussekunder ind undervejs, til at han blev en trussel for Simon Gerrans.
Simon Gerrans afløser Jakob Fuglsang som vinder af Post Danmark Rundt. Den danske Leopard Trek-rytter har vundet løbet de tre foregående år.
Sidste etape blev kørt over 162 kilometer fra Hillerød til København og den traditionsrige afslutning på Frederiksberg Allé.
Her skulle rytterne 10 gange ud på en rundstrækning som afslutning på løbet.
Et udbrud med blandt andre lørdagens vinder af enkeltstarten, Richie Porte fra Saxo Bank-Sungard, havde en overgang et forspring.
Gruppen blev dog indhentet af feltet kort før sidste omgang, hvorefter Theo Bos snuppede sejren i spurten.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker