Australsk fodbold hårdt plaget af narkotika
Flere af spillerne i australsk fodbold - det såkaldte Australian Rules - er lidt af nogle festaber.
Den australske fodboldliga (AFL) har offentliggjort, at man i 2012 foretog hele 26 positive dopingkontroller, der viste spor af kokain, ecstasy, meth og andre hårde stoffer. I 2011 var antallet nede på seks tilfælde.
- Stigningen i 2012 viser, at flere og flere gør det, men også at vores kontroller er blevet mere effektive.
- Stigningen reflekterer også en udvikling i samfundet, hvor det er blevet nemmere at få fat på ulovlige stoffer, og flere bruger det, siger AFL-chef Andrew Demetriou ifølge Reuters.
AFL opdeler de positive dopingkontroller i præstationsfremmende stoffer og sociale stoffer, som ikke bliver straffet nær så hårdt.
De spillere, der benytter sig af sociale stoffer, modtager støtte, undervisning og behandling, for at få bugt med deres problemer. Og først når de har overtrådt dopingreglerne tre gange, falder hammeren i form af en bøde eller karantæne.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned