Australsk politi anholder OL-medaljevinder i stor narkosag
Den tidligere australske svømmer Scott Miller er blevet anholdt for at ville smugle metamfetamin for flere millioner rundt i Australien (Arkivfoto). Foto: Robert Sullivan/Ritzau Scanpix
Robert Sullivan/Ritzau Scanpix
Svømmeren Scott Miller vandt i 1996 OL-sølv og bronze til Australien. Han beskyldes for at lede narkosyndikat.
Den tidligere australske OL-svømmer Scott Miller er blevet anholdt for angiveligt at ville smugle store mængder metamfetamin rundt i Australien.
Det skriver nyhedsbureauet dpa.
Ifølge politiet er Miller leder af et narkosyndikat, der havde til hensigt at smugle det ulovlige stof fra Sydney og rundt til resten af den australske delstat New South Wales.
John Watson, der er politiinspektør ved politiet i New South Wales, siger ifølge dpa, at en 45-årig og en 47-årig mand blev anholdt i Sydney tirsdag morgen lokal tid.
Han satte ikke navn på de to anholdte, men flere australske medier skriver, at der er tale om den 45-årige Scott Miller. Den tidligere svømmer vandt en sølv- og en bronzemedalje til Australien ved OL i Atlanta i USA i 1996.
Politiet har i forbindelse med sagen beslaglagt metamfetamin til en værdi af to millioner australske dollar svarende til 9,5 millioner kroner. Det ulovlige stof var skjult i otte stearinlys. Det skriver lokalavisen The Sydney Morning Herald.
- De lignede på alle måder normale stearinlys, men de var fyldt med død og ødelæggelse, siger John Watson ifølge avisen.
Han tilføjer, at politiet opdagede stearinlysene for flere uger siden.
- Det 45-årige er tilsyneladende leder af syndikatet. Han bestemmer. Det her var ikke en lille organisation. De var godt organiseret og finansieret, siger politiinspektøren videre.
Ifølge The Sydney Morning Herald fandt politiet også flere stoffer og penge i forbindelse med anholdelsen tirsdag.
De to mænd forventes at blive tiltalt for flere kriminelle overtrædelser tirsdag. Politiet forventer desuden at anholde flere personer i sagen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned