Australsk tennishelt forlænger karrieren med sejr
Australsk tennishelt forlænger karrieren med sejr Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Lleyton Hewitt er klar til anden runde og forlænger dermed karrieren med mindst én kamp ved Australian Open.
Den australske tennisspiller Lleyton Hewitt har meddelt, at Australian Open bliver hans sidste turnering på topplan, så hver eneste kamp i grand slam-turneringen kan være karrierens sidste.
Tirsdag forlængede Hewitt karrieren med mindst én kamp, da han vandt i tre sæt over sin landsmand James Duckworth.
34-årige Hewitt vandt over sin 11 år yngre landsmand med 7-6 (7-5), 6-2 og 6-4.
Hewitt har to gange vundet en grand slam-turnering, og han har deltaget i Australian Open i Melbourne ikke færre end 20 gange.
Til gengæld er det langt fra sikkert, at han får mere end en enkelt kamp yderligere. I anden runde venter nemlig den ottendeseedede spanier David Ferrer.
En anden tidligere grand slam-vinder, Victoria Azarenka, er også klar til anden runde i damesingle efter en skræmmende overbevisende indsats.
Hviderusseren, som vandt Australian Open i både 2012 og 2013, lammetævede belgieren Alison van Uytvanck med 6-0, 6-0 i sin første kamp.
Belgieren er ellers placeret som nummer 43 på verdensranglisten, men tirsdag var der klasseforskel på de to spillere.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde