Norsk-marokkaneren var allerede i mandags på besøg i København for at diskutere vilkårene for aftalen, men siden har der været meget stille på den front.
Den norske avis VG mener dog at vide, at parterne har fundet hinanden, og at en fire et halvt årig kontrakt bliver underskrevet i dag.
Avisen har prøvet at få Abdellaoues kommentar til den mulige transfer, men han var ikke videre meddelsom.
- Vi kan snakke om det i morgen, skrev han i en sms til avisens journalist sen i aftes.
23-årige Abdellaoue med kælenavnet "Mos" var i sidste sæson lejet ud til de senere sølvvindere fra Tromsø, hvor han blev ligatopscorer med 17 mål i 30 kampe.
Han er således på kort tid blev en af de store profiler i Tippeligaen. Tilbage i 2008 spillede han kun i den næstbedste række.
Mostafa Abdellaoue er lillebror til Mohammed Abdellaoue, som i 2010 skiftede til Hannover i den tyske Bundesliga. Storebroderen var dengang angiveligt også i FCK's søgelys.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde