Avis: Bayern Münchens lægestab siger op efter kritik
Bayern München skal finde en ny lægestab. Den nuværende stab har kollektivt sagt op i protest mod kritik.
De tyske mestre Bayern München har været hårdt ramt af skader på det seneste, og i det overraskende 1-3-nederlag mod FC Porto i Champions League onsdag var holdet uden flere af sine stjernespillere.
Det fik nogle til at sætte spørgsmålstegn ved arbejdet i klubbens lægestab, men det vil staben ikke finde sig i.
Hele lægestaben har torsdag valgt at sige op med øjeblikkelig virkning i protest mod at være blevet gjort til ansvarlig for holdets nederlag i Portugal. Det skriver Bild torsdag.
- Efter Champions League-kampen mellem Bayern München og FC Porto blev vi fra den medicinske afdeling af uforklarlige grunde gjort ansvarlige for nederlaget, siger den mangeårige holdlæge Hans-Wilhelm Müller-Wohlfahrt ifølge Bild.
72-årige Müller-Wohlfahrt er lidt af et ikon i Bayern München, hvor han har været en trofast medarbejder i 38 år.
Klubben har ikke selv meldt noget officielt ud endnu omkring opsigelserne.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde