Der er lidt mindre end et døgn tilbage for de store europæiske klubber at handle i, inden transfervinduet smækker i, og inden da kan rekorden for en spillerhandel i den engelske Premier League være slået.
Det sker, hvis Chelsea får held til at købe Fernando Torres fri af Liverpool. Selv om London-klubben allerede to gange har forsøgt at hente spanieren uden at være nået til enighed med Liverpool, har man ikke opgivet jagten.
Ifølge Daily Telegraph har Chelsea indledt en sidste offensiv, men må forberede sig på at skulle betale 50 millioner pund eller 433 millioner kroner for verdensmesteren.
Liverpool afviste for nogle dage siden et bud på 38 millioner pund, men spørgsmålet er, om man kan modstå fristelsen denne gang.
Klubben har brug for pengene og har desuden lige hentet en kompetent erstatning i form af uruguayaneren Luis Suárez.
Samtidig har Torres selv bedt om at komme væk fra Liverpool, der har svært ved at opfylde spanierens ambitioner om at spille med om mesterskaber og deltage i Champions League.
Den nuværende rekord for en spillerhandel er 32,5 millioner pund. Det var, hvad Manchester City betalte for brasilianeren Robinho, der blev hentet i Real Madrid.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde