Avis: Esbjerg præsenterer Jonas Dal onsdag
Jonas Dal skal fra næste sæson være træner i Esbjerg. Han bliver præsenteret onsdag, skriver BT.
Superligaklubben Hobros cheftræner, Jonas Dal, bliver onsdag præsenteret som ligakonkurrenterne Esbjergs kommende cheftræner.
Det skriver avisen BT tirsdag aften.
Aftalen mellem Jonas Dal og Esbjerg forventes dog først at træde i kraft efter indeværende sæson.
Det stemmer overens med de udmeldinger, som Hobro-lejren kom med tidligere tirsdag i avisen Nordjyske, hvor sportschef Jens Hammer Sørensen bekræftede, at Esbjerg havde snakket med Jonas Dal om at blive cheftræner fra 1. juli 2016.
I øjeblikket er Michael "Mex" Pedersen og Lars Lungi Sørensen midlertidige cheftrænere i Esbjerg. Det job har duoen bestredet siden begyndelsen af august, hvor Niels Frederiksen blev fyret efter en dårlig sæsonstart.
Siden har Esbjerg fået bedre styr på resultaterne og har hentet 11 point i syv kampe under den nye trænerduo. Derfor synes det oplagt, at de to trænere fortsætter i deres midlertidige rolle frem til udgangen af sæsonen, hvor Jonas Dal så vil træde til.
Tirsdag aften er Jonas Dal på sidelinjen i Hobros pokalkamp mod FC Roskilde.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde