Avis: FC Nordsjælland suspenderer spiller efter bytur
FC Nordsjællands Patrick da Silva er ikke med mod Sønderjyske tirsdag aften, og det er der måske en kedelig årsag til. Foto: /ritzau/Jens Dresling
/ritzau/Jens Dresling
Ifølge Ekstra Bladet har FC Nordsjælland suspenderet Patrick da Silva på grund af en bytur i weekenden.
Patrick da Silva startede inde for FC Nordsjælland i fredagens 1-2-nederlag ude til Lyngby i Superligaen.
Men op til tirsdagens hjemmekamp mod Sønderjyske har FCN udeladt Patrick da Silva fra fodboldtruppen.
Ifølge Ekstra Bladet er årsagen, at den 22-årige kantspiller var en tur i byen i weekenden og efterfølgende er blevet suspenderet.
FCN-sportschef Carsten V. Jensen bekræfter over for Ekstra Bladet, at der har været en episode med Patrick da Silva.
- Det stemmer, at der har været en situation i weekenden, som ikke lever op til de forventninger, vi har til vores spillere.
- Vi vil håndtere det internt og har ikke yderligere at sige, siger Carsten V. Jensen til Ekstra Bladet.
Patrick da Silva, der tidligere har spillet for Brøndby, har kontrakt med FCN frem til sommeren 2019.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker