Avis: Frank Arnesen tæt på fyring i HSV

Frank Arnesen er ifølge Hamburger Abendblatt tæt på en fyring som sportsdirektør i Hamburger SV.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er ifølge avisen for dyre indkøb og et manglende koncept, der kan koste den 56-årige dansker jobbet.

Den nordtyske klub skulle angiveligt være i gang med at tale med flere kandidater til at overtage Arnesens job.

HSV har haft en jævn sæson i den tyske bundesliga med 14 sejre og 14 nederlag samt seks uafgjort kampe. Holdet sluttede sæsonen på en syvendeplads - 43 point fra Bayern Münchens mesterhold.

Frank Arnesen er kontraktansat i HSV. Hans aftale med nordtyskerne løber frem til sommeren 2014.

/ritzau/