AG Københavns ejer, Jesper "Kasi" Nielsen, mangler penge, og de skal findes ved et frasalg af den tyske håndboldklub Rhein-Neckar Löwen.
Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Det er kun naturligt, at man i en koncern løbende vurderer sine aktiver og sælger noget fra ud fra en filosofi om, hvor det er, man vil satse, siger Jesper Nielsen til avisen.
Det er AGK-ejerens selskab Dojajean Holding, som mangler penge. Selskabet havde ifølge det seneste offentliggjorte regnskab en beholdning på 70 millioner kroner.
- Efter status er der trukket på koncernens likvider til honorering af koncernens forpligtelser samt til sikring af driften i koncernens selskaber generelt.
- Koncernen er likviditetsmæssigt afhængig af, at der i koncernen og relaterede selskaber realiseres aktiver, skriver Jesper Nielsen i regnskabet.
Forlader Jesper Nielsen den tyske håndboldklub helt og aldeles, bliver han en bekymring fattigere i forhold til håndboldens verden.
Holdejeren er blevet kritiseret for at være involveret i to store klubber, hvilket kan give problemer i forhold til de europæiske turneringer, hvor de to hold potentielt kan møde hinanden.
Ledelsen i den tyske klub har ytret utilfredshed med Jesper Nielsens engagement i klubben på det seneste.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde