Avis: Klopp vil væk fra Dortmund til sommer
Den tyske avis Bild skriver, at Dortmund-træner Jürgen Klopp vil ud af sin kontrakt før tid.
Fodboldklubben Borussia Dortmunds træner Jürgen Klopp har bedt om at blive løst fra sin kontrakt efter denne sæson.
Det skriver den tyske avis Bild, som sædvanligvis er velorienteret i bundesligaklubberne.
47-årige Jürgen Klopp kom til Dortmund i 2007 og har med klubben vundet to mesterskaber og en pokaltitel, lige som holdet var i Champions League-finalen i 2013.
Hans kontrakt udløber i 2018.
Efter normal Dortmund-standard har denne sæson været miserabel. I Bundesligaen er holdet lige nu nummer 10 efter at have overvintret som nummer næstsidst. Borussia Dortmund er også ude af Champions League.
Ifølge Bild vil Jürgen Klopp i første omgang have en pause, og derefter vil han søge mod den engelske Premier League.
Avisen skriver også, at Thomas Tuchel vil blive Klopps afløser i Dortmund.
Tuchel, som også erstattede Jürgen Klopp i Mainz, var i intense samtaler med Hamburger SV, men hoppede ifølge avisen fra. Formentlig fordi Dortmund viste interesse.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet