Danskeren blev skadet i anklen under mandagens træning, og en skanning har ifølge Daily Mirror vist, at ledbåndene er beskadigede.
Den type skade kræver normalt fire ugers pause, og dermed er det udelukket, at han bliver klar til weekendens vigtige udekamp mod Chelsea eller mødet med Liverpool ugen efter.
Samtidig er det nok ikke sandsynligt, at Lindegaard er med, når Danmark den 29. februar møder Rusland i en træningskamp i Parken.
For Manchester Uniteds manager Alex Ferguson betyder det, at han i weekenden skal vælge mellem David De Gea og Ben Amos, der debuterede i Premier League mod Stoke i tirsdags med en 2-0-sejr.
Skaden falder på et meget ærgerligt tidspunkt for Anders Lindegaard, der havde taget teten i kampen om målmandsposten.
Forud for skaden havde Lindegaard vogtede United-målet en hel del gange og lignende Alex Fergusons for tiden foretrukne målmand.
I den engelske klub har man indtil videre ikke ønsket at kommentere på skadens omfang, den slags udmeldinger står Alex Ferguson for, har det lydt, og manageren har endnu ikke meldt ud.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde