Avis: Liverpool accepterer bud fra Laudrup
Den 21-årige midtbanespiller Jonjo Shelvey er ifølge avisen The Guardian kommet et stort skridt nærmere Michael Laudrups Swansea.
Avisen skriver, at Liverpool har accepteret et bud på Shelvey, som i november fik debut på det engelske landshold.
Lidt over 50 millioner kroner kommer Shelvey angiveligt til at koste Swansea, hvis waliserne kan blive enige om de personlige detaljer med spilleren. Tirsdag bekræftede Swansea selv, at klubben havde budt på Shelvey.
Midtbanespilleren kom til Liverpool for tre år siden fra Charlton. Dengang kostede han 14 millioner kroner.
Swansea er ikke den eneste klub, som har været ude efter Shelvey, der har fået at vide, at han ikke kan forvente meget spilletid hos Liverpool i den kommende sæson.
Crystal Palace, Norwich og West Ham har ifølge flere medier også været interesseret i Shelvey.
Shelvey har hos Liverpool været med i startopstillingen 17 gange i Premier League.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde