Mads Larsen havde måske ikke kun adrenalin i boldet, da han for tre uger siden boksede EM-kamp mod Brian Magee og tabte. I hvert fald skriver Ekstra Bladet, at den danske supermellemvægter er testet positiv for et vanddrivende stof, der findes på listen over forbudte stoffer.
Avisen hævder, at prøven er kommet tilbage fra det norske laboratorium, der undersøgte prøven, og udfaldet er altså en positiv test.
Nu er det så op til Mads Larsen, om han også vil have undersøgt B-prøven. Viser den samme resultat, venter der efter alt at dømme udelukkelse fra al sport i to år, og så kan karrieren meget vel være forbi for Larsen. vælger han at erkende sig skyldig, kan en strafnedsættelse måske komme på tale.
Hverken formanden for Dansk Professionelt Bokse-Forbund, Jesper D. Jensen, eller boksepromotor Hans Henrik Palm har nogen kommentarer til Ekstra Bladets oplysninger.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker