Avis: Politiet fandt blodigt cricketbat hos Pistorius
Indtil videre er det fortsat et stort mysterium, hvad der præcis skete i den drabssigtede, handicappede atletikstjerne Oscar Pistorius' hjem i en velhaverbydel i den sydafrikanske hovedstad, Pretoria, natten til torsdag.
Det eneste, der er helt sikkert, er, at Pistorius' kæreste Reeva Steenkamp blev fundet død med flere skudsår.
Men avisen City Press har talt med anonyme politikilde, som fortæller, at den 29-årige model muligvis også har fået kraftige slag i hovedet.
Hendes kranie skulle angiveligt være smadret, og politiet har muligvis fundet årsagen i form af et blodigt cricketbat, som befandt sig i huset.
- Der var masser af blod på battet, siger en af avisens kilder.
Politiet har dog tilsyneladende ikke en nagelfast teori om, hvornår battet i givet fald kom i brug, og om det var Steenkamp, der brugte det for at forsvare sig selv.
- Mistanken går på, at det første skud blev affyret i soveværelset og ramte hende i hoften. Så løb hun ud på badeværelset, og så affyrede han yderligere tre skud, siger en anden kilde til City Press.
Oscar Pistorius er sigtet for drab på kæresten og foreløbig fængslet frem til tirsdag, hvor retten skal tage stilling til, om han skal løslades mod kaution.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker