Avis: Ronaldos voldtægtssag holder Juventus væk fra USA
Cristiano Ronaldo og Juventus varmer op til den kommende sæson i Asien i stedet for USA. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Ifølge New York Times holder Juventus sig fra USA af hensyn til Cristiano Ronaldos voldtægtssag.
Når Juventus til sommer skal forberede sig til den kommende sæson ved International Champions Cup, drejer den italienske klub uden om USA, selv om de fleste af turneringens kampe foregår i "Guds eget land".
Således vil arrangøren placere Juventus' kampe i Asien, sandsynligvis Kina og Singapore, skriver New York Times.
Ifølge avisen er årsagen den, at man ønsker at eliminere risikoen for, at den portugisiske superstjerne Cristiano Ronaldo bliver tilbageholdt af de amerikanske myndigheder som følge af voldtægtssagen, som han undersøges i.
Juventus har bekræftet, at klubben deltager i turneringen ligesom sidste sommer. Ved den lejlighed rejste den til USA, men dengang var Ronaldo, der netop fra skiftet fra Real Madrid, ikke med.
Politiet i Las Vegas genåbnede sidste år sagen fra 2009.
En amerikanske kvinde hævder, at hun var på natklubben Rain 12. juni 2009 sammen med en veninde. Her mødte de Cristiano Ronaldo.
Portugiseren inviterede ifølge søgsmålet en gruppe mennesker op i sin penthousesuite for at "nyde udsigten over Las Vegas ".
Ronaldo skal ifølge søgsmålet have bedt kvinden om oralsex, mens han var nøgen.
Kvinden, der var 24 år på det tidspunkt, hævder, at Ronaldo voldtog hende, efter at hun havde afvist ham.
Selv afviser Ronaldo anklagen om voldtægt
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde