Avis: Troels Bech fyret i OB - Ove Pedersen afløser
Avis: Troels Bech fyret i OB - Ove Pedersen afløser Foto: POLFOTO/Jens Dresling
POLFOTO/Jens Dresling
Ove Pedersen skal ifølge BT være ny træner i OB, der har fået en skidt start på superligasæsonen.
Blot seks point og en øjeblikkelig næstsidsteplads er facit for superligaklubben OB efter sæsonens første ni kampe.
Det har ifølge BT fået klubben til at reagere og fyre cheftræner Troels Bech. Ifølge avisen skal den tidligere FC Vestsjælland-træner Ove Pedersen overtage ansvaret for holdet.
- Jeg har ikke tid til at snakke nu, jeg er på vej ud af døren, siger Ove Pedersen til Ritzau og kan dermed hverken be- eller afkræfte historien.
OB tabte mandag aften 1-2 til FC Nordsjælland, og Troels Bech var efter kampen klar til at tage ansvaret for de dårlige resultater.
- Når man er i bunden, bliver alt vejet på en anden guldskål, end når man er i den anden ende af rækken.
- Det må vi håndtere, og jeg synes, det er meget rimeligt, at det er mig, der stiller mig foran, sagde han.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker