Avis: Wilbek er i tæt dialog med Brøndby
Den nu tidligere danske håndboldlandstræner Ulrik Wilbek er ifølge Jyllands-Posten tæt på en rolle som coach i superligaklubben Brøndby.
De to parter forhandler i disse dage om et fremtidigt samarbejde, skriver avisen tirsdag.
Det er planen, at den succesrige håndboldtræner skal fungere som coach for cheftræner Thomas Frank og for alle trænere ned i Brøndbys omfattende talentafdeling.
For et par uger siden kontaktede Brøndby Wilbek for at tilbyde ham en plads i bestyrelsen, men det takkede han nej til på grund af hans nye job som sportschef i Dansk Håndbold Forbund (DHF).
- Hvis jeg ikke havde været ansat i DHF, så havde jeg sagt ja. De har gang i rigtig mange spændende ting ude i Brøndby, og det kunne være sjovt at være en del af det, sagde Ulrik Wilbek dengang.
Men DHF ser ifølge Jyllands-Posten ikke noget problem i, at Ulrik Wilbek ved siden af sit job som sportschef rådgiver trænerne i vestegnsklubben.
Eks-landstræneren har tidligere været tilknyttet på konsulentbasis i fodboldklubben Viborg FF.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet