Axelsen banker russer i første kamp efter OL-triumf
Sidste gang, Viktor Axelsen spillede en kamp, var OL-finalen i Tokyo 8. august. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Russiske Vladimir Malkov blev nedlagt i to sæt, da Viktor Axelsen vandt for Danmark i Sudirman Cup.
Efter næsten to måneders pause var Viktor Axelsen mandag i aktion igen på badmintonbanen.
På trods af den lange pause var der ikke ret meget rust at spore hos OL-vinderen fra Tokyo.
Axelsen mødte som en del af det danske landshold ved Sudirman Cup russiske Vladimir Malkov, og det blev til en overlegen sejr.
Axelsen vandt i to sæt med cifrene 21-11, 21-12. Med sejren udlignede han Danmarks kamp mod Rusland til 1-1.
Før Axelsens sejr havde Mathias Christiansen og Alexandra Bøje nemlig tabt deres mixeddouble i tre sæt.
Der spilles bedst af fem kampe ved Sudirman Cup, som er det officielle navn for det, der populært kaldes VM for blandede hold.
Senere mandag skal Anders Skaarup Rasmussen og Frederik Søgaard spille herredouble. Mia Blichfeldt skal også i aktion i damesingle, inden Maiken Fruergaard og Sara Thygesen spiller damedouble.
Danmark indledte søndag Sudirman Cup, som i år spilles i Vantaa i Finland, med en stensikker 5-0-sejr over Canada.
Ud over canadierne og Rusland er Danmark i gruppe med Indonesien. De to bedste fra gruppen går videre til kvartfinalerne. Danmark og Indonesien møder hinanden onsdag.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker