Axelsen brød ud i tårer: Det er den vildeste følelse
Viktor Axelsen havde svært ved at fatte, at han havde besejret Chen Long og sikret OL-guld. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
OL-guldvinderen kunne ikke holde tårerne tilbage. Først da sidste duel var overstået, turde han tro på det.
Badmintonspilleren Viktor Axelsen lod tårerne få frit løb, da han mandag vandt OL-guld i Tokyo.
I flere minutter gik den 27-årige guldvinder grædende rundt på banen, efter at han havde besejret den regerende olympiske mester, kineseren Chen Long, med 21-15, 21-12.
En time efter den store forløsning var han faldet lidt ned og kunne sætte ord på, hvad der gik igennem ham, da guldet var hjemme.
- Jeg var så fokuseret, at jeg ikke tænkte på, at jeg var ved at vinde.
- Jeg var foran 19-11, men jeg vidste, at det kunne gå galt. Jeg har førhen smidt en 19-11-føring, siger Viktor Axelsen.
- Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Det er den vildeste følelse nogensinde, fortsætter guldvinderen.
Præsidenten for Det Internationale Badminton Forbund, Poul-Erik Høyer, var til stede i hallen og var med til at overrække guldmedaljen til den glade danske OL-vinder.
For nøjagtig 25 år siden vandt Poul-Erik Høyer OL-guld i Atlanta.
- Jeg spurgte ham ude bagved, om der nogensinde er noget, der kommer op på siden af det her. Han svarede nej, og det vidste jeg også godt.
- Det er som om, at man hopper ned i et sort hul af glæde, dopamin og følelser, siger Viktor Axelsen.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker