Axelsen efter VM-start: Jeg kan også tage den næste
Viktor Axelsen kommer på en hård opgave, når det danske badmintontalent står over for 16.-seedede japanske Takuma Ueda i anden runde ved VM.
Men den 19-årige dansker tror på sine chancer efter mandagens åbningssejr over finske Ville Lang.
- Det bliver en helt anden kamp, hvor jeg skal spille tålmodigt og virkelig arbejde hårdt for at vinde kampen. Der er bestemt muligheder for at få en sejr, men jeg skal spille godt, siger Viktor Axelsen.
Danskeren slog mandag Ville Lang med 21-4 og 21-15 efter en forrygende åbning, hvor Axelsen vandt kampens 10 første dueller.
- Jeg følte mig rigtig godt tilpas fra start. Jeg var selv lidt overrasket over, hvor rent jeg ramte bolden, fordi der var meget vind i hallen.
- Jeg troede, at jeg skulle bruge tid på at spille mig helt ind, siger Axelsen.
- Jeg gjorde det svært for ham i starten, og det var vigtigt. Selv om han kom lidt med i andet sæt, så blev jeg ved med at holde fokus og et højt tempo, og det var afgørende, siger danskeren.
Jan Ø. Jørgensen og Hans-Kristian Vittinghus skal også i aktion i singlerækken ved VM i kinesiske Guangzhou senere mandag.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie