Axelsen og Antonsen er klar til semifinalerne ved EM
Viktor Axelsen i kamp mod franske Alex Lanier i mændenes anden runde ved EM i Madrid. (Arkivfoto). Foto: Juan Carlos Hidalgo/Ritzau Scanpix
Viktor Axelsen og Anders Antonsen er nu begge en semifinale fra at skulle møde hinanden i en EM-finale.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Viktor Axelsen følger med sine danske landsmænd Anders Antonsen og Mia Blichfeldt til semifinalerne ved årets EM i badminton, der afholdes i Spaniens hovedstad, Madrid.
De tre badmintonspillere spillede sig alle videre torsdag, der var en blandet dag for danskerne i Madrid.
Axelsen viste sig alt for stærk for sin franske modstander, Thomas Rouxel, der blev slået med 21-16 og 21-14.
Danskeren satte sig på opgøret fra begyndelsen, hvor en føring på tre point blev etableret. Derefter kørte den danske verdensetter spillet i cruise control i resten af sættet.
Den franske modstander kom bedre fra start i andet sæt, hvor han vandt de første fire point mod den danske badmintonspiller.
Annonce
Axelsen viste dog, hvorfor han er verdens nummer et. Han vendte kampen på hovedet og var foran 11-6 ved sættets drikkepause. Ikke længe efter sikrede han sig sejren uden for alvor at være blevet udfordret.
Tidligere torsdag viste også Anders Antonsen, hvorfor han hører til blandt de bedste i verden.
Viktor Axelsen er videre til semifinalen ved EM. Foto: Rodrigo Jimenez/Ritzau Scanpix
Antonsen var stærkere end sin irske modstander, Nhat Nguyen, der på intet tidspunkt i kampen havde nogen reel chance for at true den danske badmintonspiller.
Kvartfinalerne blev dog endestationen for Hans-Kristian Vittinghus, der måtte se sig slået af franske Toma Junior Popov, som i semifinalen skal møde Antonsen.
Også Line Christophersen og Line Højmark Kjærsfeldt fik knust deres EM-drømme i kvindernes singleturnering.
Bedre gik det for Mia Blichfeldt, der efter en hårdt tilkæmpet sejr i tre sæt er eneste dansker tilbage i kvindernes singlerække.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker