Axelsen og Gemke spiller sig i semifinaler i Indonesien
Ramus Gemke er videre til semifinalen i Indonesia Open. (Arkivfoto) Foto: -/Ritzau Scanpix-/Ritzau Scanpix
Viktor Axelsen og Rasmus Gemke er klar til hver sin semifinale i Indonesia Open. De andre danskere er ude.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
De danske badmintonspillere markerer sig fortsat flot i Super 1000-turneringen Indonesia Open.
Fredag spillede herresinglerne Rasmus Gemke og Viktor Axelsen sig i semifinalerne med sejre i to sæt.
Gemke sejrede med cifrene 21-18, 21-17 over japanske Kenta Nishimoto, der er nummer 17 i verden. Danskeren rangerer som nummer 13.
Axelsen gjorde i sin kvartfinale kort proces mod indiske Sai Praneeth, der blev slået 21-12, 21-8 uden problemer.
Den danske OL-guldvinder var meget skarp, sad på kampen fra første bold og lignede i perioder den allerbedste version af sig selv. Praneeth kunne således slet ikke følge med i danskerens tempo.
Annonce
Axelsen skal i sin semifinale op mod sjetteseedede Jonatan Christie fra Indonesien.
Axelsen og Gemke gør dermed mixeddoublen Mathias Christiansen og Alexandra Bøje selskab i semifinalerne i den prestigefyldte turnering. De vandt tidligere fredag over et indonesisk par i tre sæt.
I semifinalen kunne Rasmus Gemke have fået dansk modstand.
Men rutinerede Hans-Kristian Vittinghus tabte sin kvartfinale mod Kean Yew Loh fra Singapore, der nu i stedet møder Gemke.
Vittinghus tabte første sæt 9-21 og var tydeligvis meget langt fra sit normale niveau, da han modløst tabte andet sæt med 4-21.
Tidligt fredag dansk tid måtte Anders Antonsen trække sig fra sin kvartfinale med en muskelskade.
En stor dansk kvartfinaledag i Indonesien afsluttes med herredoublen Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen, der møder et japansk par.
Viktor Axelsen er videre til semifinalen i Indonesia Open. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau ScanpixClaus Fisker/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker