Axelsen rejser sig - Antonsen lider første nederlag
Viktor Axelsen har fredag semifinaleskæbnen i egne hænder i kampen mod Anthony Ginting. Foto: -/Ritzau Scanpix
Viktor Axelsen fik sin første sejr ved sæsonfinalen i Kina, men Anders Antonsen tabte sin kamp til indoneser.
Verdensetteren Viktor Axelsen startede skidt ud, men arbejdede sig i løbet af sin kamp i gang, da han torsdag slog japanske Kodai Naraoka, der ligger nummer to på verdensranglisten.
I to sæt vandt Axelsen, 21-17, 21-9, hvor han særligt i andet sæt viste spillemæssig overlegenhed mod japaneren.
Det skete ved sæsonfinalen, BWF World Tour Finals, i kinesiske Hangzhou, hvor kun de otte bedste herresingler deltager.
De otte spillere er fordelt i to puljer, hvor de to bedste går i weekendens semifinaler.
Sejren i to sæt betyder, at Axelsen fredag har semifinaleskæbnen i egne hænder, når han møder kan indonesiske Anthony Ginting.
Onsdag havde Axelsen indledt sæsonfinalen med et nederlag i to sæt til Shi Yuqi, hvor danskeren havde store spillemæssige udfordringer.
Problemerne fra den første kamp tog Axelsen torsdag med ind i begyndelsen af første sæt.
Hele tiden var danskeren et skridt efter den japanske modstander, men i løbet af første sæt fightede Axelsen sig tilbage.
Uden at imponere badmintonmæssigt fik Axelsen med hårdt arbejde vendt sættet og vandt 21-17.
I andet sæt fandt Viktor Axelsen for alvor også den spillemæssige melodi, hvor han flere gange sendte en chanceløs japaner rundt på banen.
Det var tydeligt, at Axelsen skruede tempoet i vejret, og her kunne Naraoka tydeligvis ikke være med.
Den spillemæssige forbedring var tydelig at aflæse i Axelsens kropssprog. Danskeren kvitterede med en knyttet næve og gestikuleren ud mod publikum efter stort set hvert eneste point.
Overlegent kørte Axelsen sejren hjem med 21-9 i andet sæt.
Senere torsdag tabte Anders Antonsen mod Jonatan Christie fra Indonesien i to sæt, 16-21, 18-21. Det var Antonsens første nederlag i turneringen, efter at han onsdag havde vundet den første gruppekamp.
Nederlaget betyder, at Antonsen skal vinde fredag mod Kunlavut Vitidsarn fra Thailand, mens danskeren også er afhængig af resultatet i den anden gruppekamp, hvis det skal blive til semifinale.
I kampen mod Christie var danskeren fint med fra start, men som første sæt skred frem, udfordrede indoneseren i højere grad Antonsen, der lavede flere fejl.
Christie spillede offensivt, hvilket Antonsen havde det svært med.
Andet sæt fortsatte i samme spor med en Christie, der ikke lavede mange fejl.
Samtidig blev en dårlig dansk periode, hvor Christie gik fra 5-4 til 11-4, rigtig dyr for Antonsen.
Danskeren rejste sig aldrig fra den i andet sæt, som blev tabt 18-21, hvor Christie hele vejen igennem virkede til at være et niveau over Antonsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker