Axelsens overmand taber All England-finale til landsmand
Jonatan Christie slog Anthony Ginting i All England-finale. Carolina Marin vandt finalen i damesingle.
Indoneseren Jonatan Christie vandt søndag eftermiddag den prestigefyldte All England-turnering i herresingle for første gang.
Det skete med en finalesejr på 21-15, 21-14 over landsmanden Anthony Ginting.
Ginting vandt i kvartfinalen over den topseedede dansker, Viktor Axelsen, og var blandt andet derfor regnet som finalens favorit, men den værdighed kunne verdens nummer fem ikke leve op til mod verdensranglisten nier.
Christie satte sig tungt på kampen fra start og skabte et komfortabelt forspring ved at veksle 3-3 til 11-4.
Ginting arbejdede sig tilbage og skabte spænding med reduceringen til 15-17, men Christie tog første sæt ved at vinde de næste fire bolde.
Andet sæt var længe meget lige. Ginting fulgte med til 14-15, men Christie lukkede kampen, da han snuppede de seks næste point.
I damesingle vandt spanieren Carolina Marin turneringen i Birmingham for anden gang i karrieren.
Marins triumf var hjemme, da japaneren Akane Yamaguchi måtte opgive ved stillingen 1-11 i andet sæt.
Forud var gået et spændende og dramatisk første sæt, som Marin vandt med 26-24.
Yamaguchi misbrugte fem sætbolde, inden Marin snuppede sættet på sin tredje sætbold.
Marin vandt første gang turneringen i 2015.
Alle danskere røg ud af All England før weekendens semifinaler.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned