Azarenka giver eksmester æg ved French Open
Tredjeseedede Victoria Azarenka var suveræn, da hun mandag spillede sig frem til kvartfinalerne ved French Open i Paris.
Den hviderussiske tennisspiller vandt 6-3, 6-0 over den tidligere mester Francesca Schiavone, der således blev tildelt et såkaldt æg.
Efter en lige indledning på opgøret trak 23-årige Azarenka fra med to servegennembrud i første sæt.
32-årige Francesca Schiavone er på den seneste verdensrangliste røget helt ned som nummer 50. Hun afsluttede sættet, da hun upresset sendte bolden i nettet fra baglinjen.
Italieneren, som vandt French Open i 2010 og tabte finalen året efter, blev mere og mere apatisk i andet sæt, som blev en regulær ydmygelse.
Det var de to spilleres første møde, siden Francesca Schiavone sendte Victoria Azarenka ud af US Open i 2009.
Til gengæld kunne hviderusseren prale af at føre 2-1 i indbyrdes kampe inden opgøret.
Blandt andet sendte hun Schiavone ud af French Open for fem år siden med en sejr på 6-1, 6-1, da de for første gang mødtes i den franske grand slam-turnering på grus.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub