Azarenka tæmmer tjekke og tørner nu sammen med tysker
I kvartfinalen ved Australian Open skal den tidligere vinder af turneringen møde Tysklands Angelique Kerber.
Hviderusseren Victoria Azarenka er blandt de sidste otte spillere i kvindernes singleturnering ved Australian Open efter en overlegen sejr i to sæt over Barbora Strycova fra Tjekkiet.
Azarenka, der to gange tidligere har vundet grand slam-turneringen i Melbourne, sejrede 6-2, 6-4 i kampen, der blev spillet natten til mandag dansk tid.
Kampen var slut efter 86 minutter, og den 27-årige Azarenka har endnu ikke afgivet et sæt i turneringen. Efterveerne af de skader, som har plaget Azarenka de seneste to sæsoner, lader til at være overstået.
Barbora Strycova havde ellers fyldt tennistasken op med selvtillid, efter at hun leverede en af turneringens store overraskelser ved i tredje runde at besejre den tredjeseedede Garbiñe Muguruza i to sæt, men hun formåede ikke at gentage bedriften mod Azarenka.
I kvartfinalen møder den tidligere verdensetter og 14.-seedede i turneringen Angelique Kerber, der i et rent tysk opgør mandag slog Annika Beck 6-4, 6-0.
Det store brag i kvindernes kvartfinaler står mellem den suveræne verdensetter Serena Williams og den femteseedede Maria Sharapova fra Rusland. Denne kamp spilles tirsdag.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker