B.1901 ramt af et blåt chok
Foto: Fra et tidligere opgør mellem de to Nykøbing-klubber.
For halvanden måned siden udklasserede B.1901 bysbørnene B.1921 med hele 7-0 i LF-serien. Den klasseforskel var ikke til at få øje på i “returopgøret” på Østre Allé, hvor B.1921 sensationelt fik revanche og vandt 4-3.
Martin “Velo” Jørgensen var ubetinget kampens store profil med tre scoringer og et oplæg for det sejrende mandskab.
“Velo”, der ikke spiller hver gang for B.1921, åbnede sit private målshow efter bare 30 sekunder, da han fik lov at spadsere gennem et passivt B.1901-forsvar. Karsten Johansen udlignede inden pausen.
Men Martin “Velo” Jørgensen tog fat igen i anden halvleg og øgede med to scoringer til 3-1 - bl.a. på et straffespark begået mod ham selv.
Kampens smukkeste mål stod Martin “Velo” Jørgensen også fadder til med en hælaflevering til René Rygaard, der scorede til 4-2.
Der nåede at blive spænding om udfaldet, da Thomas Larsen reducerede i overtiden, for der var stadig tid til, at Karsten Johansen i overtiden smækkede bolden på indersiden af stolpen!
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker