B.1901 siger farvel til flere
Foto: Karsten Johansen er tilsyneladende tabt for B.1901.
Karsten Johansen er tilsyneladende tabt for B.1901.
B.1901 går svækket ind til LF-seriens oprykningsspil, og Øster Ulslev mister målmand.
Hæderkronede B.1901 går svækket ind i LF-seriens oprykningsspil. Flere end en håndfuld spillere er tabt for årstalsklubben. Derfor tøver træner Kurt Jakobsen ikke med at konstatere:
- Vi går ikke efter oprykningen.
Brian Rasmussen er stoppet. Måske fortsætter han med lidt “hyggefodbold” i Mern. Målmand Jakob Kragh er skiftet til Frem Sakskøbing, hvor også Anders Hæsling spiller. Sidstnævnte har ikke meldt definitivt ud, at han skifter til Frem. Men umiddelbart er han tabt for B.1901.
Mads Jensen og Nicklas Rasmussen er begge skiftet til B.1921 og Karsten Johansen har endnu ikke være til træning, hvorfor det må formodes, at han ikke spiller hos “etterne”.
Øster Ulslev må formentlig se bort fra målmand Michael Frederiksen. Eftersom han var stærkt spillende i efteråret, hvor han reddede adskillige point, vil det være en svækkelse, hvis han vælger ikke at spille for Øster Ulslev.
- Michael har tilkendegivet, at han ikke spiller for os i foråret, siger træner Rasmus Aage, som dog ikke står og mangler målmænd. Han råder over den blot 17-årige Rasmus Larsen, som tidligere har været en talentfuld målmand i Fremad Amager, og Troels Jensen.
Listrup, der kom med i oprykningsspillet på det yderste mandat som nummer seks i efteråret, kommer til at spille forårssæsonen uden Simon Larsen.
- Simon skal i slutningen af marts på en cirka tre måneder lang udenlandsrejse, så ham får vi desværre ikke glæde af i foråret, siger træner Anders Sørensen.
- Ellers har fremmødet til træning ikke været overvældende, siger Anders Sørensen med et lille suk i stemmen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned