B.1901 ude af oprykningskampen
Listrups giftige kontrastød afgjorde forfølger-duellen.
Listrup lever endnu i kampen om oprykning fra LF-serien, mens B.1901 reelt er dømt ude efter bare tre kampe med to nederlag i slutspillet. Listrup vandt nemlig forfølgerduellen i den solbeskinnede middagsstund på Nørre Ørslev Stadion, hvor to mål i anden halvleg af altid målfarlige Martin Christensen afgjorde forestillingen.
I den til tider hårdt spillede kamp udnyttede hjemmeholdet sit mest giftige våben, nemlig den lynhurtige omstilling fra defensiv til offensiv - altså kontraangreb.
Første gang fodrede den spillende træner Morten Christensen Theis Mortensen, der skød resolut på det åbne tilbud. “Etterne”s keeper Henrik Jørgensen halvklarede, men Martin Christensen var hurtigst over riposten ved bageste stolpe.
Godt et kvarter senere faldt afgørelsen, da Søren Damgaard Nielsen med et langt fremlæg fandt Martin Christensen omkring midterlinjen. Angriberen mosede sig fri af Mathias Pedersen, der blev liggende på grønsværen, mens Listrup-spilleren stormede mod mål og øgede til 2-0.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker