Der var klapsalver i Kohaven, da formand René F. Sørensen i aftes på generalforsamlingen fremlagde de mange tiltag, der skal skabe fremtidens B.1901.
Fodboldklubben vil finde sine egne ben og redefinere sig selv, da den til sommer udtræder af samarbejdet om Lolland-Falster Alliancen.
- Mange af de tanker, vi prøver at omsætte til virkelighed nu, stammer fra det arbejde, der blev gjort frem mod fusionen med B.1921. De tanker var simpelthen for gode til at forkaste, forklarer René F. Sørensen.
“Den stribede tråd” - som visionerne bliver kaldt - indeholder nogle sportslige mål og en række tiltag, der skal føre dertil. De sportslige mål er:
- At klubben senest i 2015 er den højest rangerende klub på Lolland-Falster for såvel mænd som kvinder, når man ser bort fra Alliancen.
- At medlemstallet fortsat stiger med mindst fem procent om året, som det har været tilfældet i de seneste tre år. B.1901 har p.t. 450 medlemmer under 25 år.
- At forbedre træningskulturen, herunder at få spillerne til at træne hyppigere.
- At forbedre samarbejdet mellem trænerne og derved kvaliteten af træningen.
Vejen til målene går gennem flere tiltag. Der er blandt andet ansat en børne- og ungdomskonsulent i den tidligere 1. divisionsspiller Søren Jørgensen.
B.1901 har desuden engageret Ole Eriksen som sponsorchef. En titel, han tidligere har haft i Lolland-Falster Alliancen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker