B.1921 er reddet

Foto: B.1921's Mikkel Rygaard (midten), der lavede hattrick for anden lørdag i træk, hyldes af holdkammeraterne Nicolai Bo Christensen (v) og Nicklas Pedersen efter årstalsklubbens 3-2 sejr over FB. Foto: Claus Hansen

Mikkel Rygaard lavede igen hattrick, men falstringerne måtte arbejde hårdt for den afgørende 3-2 sejr over FB.

Offentliggjort Sidst opdateret

B.1921's fantastiske forår er fuldendt. Årstalsklubben er reddet fra nedrykning i Danmarksserien.

Det blev en kendsgerning lørdag eftermiddag, da falstringerne vandt 3-2 over FB efter en hård fight på en blød opvisningsbane på Østre Allé. Samtidig flaskede de øvrige resultater sig i bunden for "de blå" med nederlag til både Frem og Herfølge.

Endnu engang var 19-årige Mikkel Ryggard den store helt for B.1921 med sit andet hattrick på otte dage. Han udlignede til 1-1 kort før pausen og igen midt i anden halvleg til 2-2 på straffespark, inden han blev matchvinder fem minutter før tid på en kontrascoring.

Læs mere om kampen i Folketidendes sportstillæg mandag.