B.1921 gik ned efter pausen

Der var ikke meget positivt at berette fra Østre Allé lørdag eftermiddag, da B.1921 mødte Allerød fra Danmarksseriens pulje 1. Resultatet 1-4 snyder en anelse. B.1921 var godt med i kampen, og havde flere gode forsøg, hvor især Youssef Saad havde flere afbrændere.
 
Derudover kunne Joachim Pedersen se sit forsøg prelle af på overliggeren. Kampen var målløs ved pausen, men i anden halvleg gled den hjemmeholdet af hænde, selv om Mikis Sønderriis udlignede Allerøds hurtige føring efter pausen.
 
Den tidligere Nakskov-spiller headede udligningen ind på Troels Christiansens hjørnespark. Men blot et par minutter senere kom det fysisk stærkere fodboldmandskab fra Allerød i front på ny på en scoring, der lugtede fælt af offside, og det slog åbenbart B.1921 ud. De fandt aldrig for alvor tilbage i nogen rytme, og i slutfasen kunne Allerød udbygge føringen.




Årstalsklubben tabte 1-4 til Allerød fra Danmarksserien.

Offentliggjort Sidst opdateret