B.1921 gik ned i slutfasen
Foto: Miki Kjeldsen udlignede til 2-2 for B.1921 - men det rakte ikke til point. Foto: Anders Knudsen
Miki Kjeldsen udlignede til 2-2 for B.1921 - men det rakte ikke til point. Foto: Anders Knudsen
NB Bornholm slog årstalsklubben 5-2.
Det lykkedes bundholdet B.1921 at følge med i godt fem kvarter i søndagens udekamp mod NB Bornholm i Danmarksserien. Med et lille kvarter tilbage var stillingen endnu 2-2, men tre bornholmske mål i slutfasen afgjorde kampen.
Gæsterne kom sensationelt foran allerede efter tre minutter, da Jonas Feifer med hjælp fra vinden scorede til 1-0. Værterne pressede hårdt på og udlignede midt i halvlegen på straffespark ved Mikkel Steinlein.
1-1 var pausestillingen på Nexø Stadion, men falstringerne kom under ny beskydning i anden halvleg, hvor Martin Andersen bragte værterne foran 2-1, men fem minutter senere udlignede Miki Kjeldsen efter et kæmpedrop af målmanden.
Men tre mål af Mikkel Steinlein, Claudi Espersen og Morten Persson afgjorde forestillingen til klippeøens fodboldflagskib, og B.1921 måtte rejse hjem uden point - fremdeles forankret på rækkens sidsteplads.
Læs mere i Folketidendes sportstillæg mandag.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker