B.1921 spørger nu sine medlemmer til råds

Skal B.1921 fusioneres med naboen og arvefjenden i B.1901?
 
Det er det store spørgsmål, der i øjeblikket optager mange fodboldinteresserede i Nykøbing F. Tilsyneladende var B.1921 bakket ud af forhandlingerne, da bestyrelsen for et par uger siden meddelte, at fusionen var skrinlagt, da man ikke ville deltage i et byggeprojekt omkring et nyt klubhus med en gældsætning - ifølge B.1921 - på anslået cirka 20 millioner kroner.
 
Men den midlertidige formand Jan Arnesen, der tiltrådte, da Thomas Bonde Jensen forlod posten i sommer i skuffelse over manglende opbakning til fusionen, åbner nu en dør på klem, der måske kan genåbne fusionen. B.1921 har i hvert fald indkaldt til et medlemsmøde mandag 17. november.
 
- Der er endnu ikke udsendt en dagsorden, men det er klart, at debatten kommer til at handle om, hvad vi skal gøre i B.1921, siger den fungerende formand.
 
- Vil vil simpelt hen spørge vore medlemmer til råds, siger Jan Arnesen, der understreger, at han stadig taler med sin kollega på den anden side skoven, René F. Sørensen, B.1901.




Fusionen med B.1901 kommer på dagsordenen på Østre Allé:

Offentliggjort Sidst opdateret