B.1921 vil skabe klarhed om fusion

B.1901 er klar til forlade samarbejdet omkring Lolland-Falster Alliancen. Det sker, hvis ikke B.1921 beslutter sig for en fusion inden 1. september.  
Jan Arnesen, formand i B.1921, understreger at han ikke vil blande sig B.1901's beslutninger, men siger dog:
 
- Jeg opfatter det som, at B.1901's bestyrelse vil forsøge at skabe klarhed om fusionen for deres medlemmer. På tirsdag vil vi i B.1921 forsøge det samme, nemlig skabe klarhed overfor vores medlemmer, siger Jan Arnesen.
 
Og netop på tirsdag afholder B.1921 generalforsamling, hvor klubbens fusionsudvalg skal fremlægge en plan for fusionen med B.1901.
 
- Vi har nedsat et fusionsudvalg i november måned, og det udvalg fremlægger en plan på generalforsamlingen på tirsdag. Så er det bestyrelsens tanke, at vi udfra det får kørt processen til ende, så vi kan beslutte om det skal være et ja eller et nej til en fusion, siger Jan Arnesen.




I B.1921 opfatter formand Jan Arnesen B.1901's melding som forsøg på at skabe klarhed om fusionen.

Offentliggjort Sidst opdateret