Slutstilling LF-Serien
1. Frem Sakskøbing 71-21 48
2. Listrup 43-25 38
3. B.1901 49-28 34
4. Øster Ulslev 31-41 29
5. Nakskov 30-40 20
6. Nørre Alslev 25-42 19
7. Systofte 29-43 18
8. B.1938 26-29 17
9. B.1921 37-55 17
10. Maribo 36-53 13
Sidste runde i grundspillet i LF-Serien blev afviklet lørdag eftermiddag. Maribo rykkede ned i serie 1 sidste weekend, men kunne hjemme spænde ben for B.1938's drømme om, at blive i LF-Serien. Det lykkedes dog B.1938, at sikre sig en 0-2 sejr og sikrede sig dermed med hiv og sving en plads i nedrykningsspillet til foråret.
B.1921 kunne dog have sendt B.1938 i serie 1 ved at slå topholdet Listrup hjemme på Østre Allé og dermed selv redde eksistensen i rækken. Det lykkedes ikke, idet opgøret endte 2-2. Dermed gør B.1921, Maribo følgeskab ned i serie 1. Både B.1921 og B.1938 ender på 17 points, men da B.1938 er bedst indbyrdes - er det B.1921, der må ned i serie 1.
Før sidste runde var der tre hold i spil til femtepladsen i LF-Serien og dermed adgang til forårets oprykningsspil til Danmarksserien. Nakskov kunne ude mod Øster Ulslev afgøre det selv ved at sikre sig en sejr, men det formåede vestlollikerne ikke. Forårets store positive overraskelse Øster Ulslev vandt 3-2.
Dermed kunne Nørre Alslev sikre sig femtepladsen med en sejr - men nordfalstringerne var på en svær opgave hjemme mod rækkens duks fra Frem Sakskøbing, der dog også viste sig at være for stor en mundfuld for Nørre Alslev. Frem Sakskøbing vandt 1-3.
Det sidste mandskab, der var i spil til femtepladsen var Systofte, der gæstede naboerne B.1901 i Kohaven, hvor hjemmeholdet vandt 3-0. Dermed sikrede Nakskov sig femtepladsen og en plads i oprykningsspillet til foråret.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker