Både Patrick Mtiliga og Simon Poulsen er spændte på den kommende uge, hvor de to venstrebackers VM-skæbne afgøres. Umiddelbart ser det ud til, at fodboldlandstræner Morten Olsen vælger kun at tage en af dem med til Sydafrika, men spillerne har ingen anelse om, hvad det ender med.
- Måske kommer vi begge med. Det handler bare om at vise sig frem og gøre det, man er god til. Jeg har kun fokus på mine egne kvaliteter, lyder det fra Patrick Mtiliga, der i denne sæson har gjort sig positivt bemærket i spanske Malaga.
Simon Poulsen fra hollandske AZ Alkmaar indrømmer, at de to spillere har talt en smule om den mulige interne konkurrence.
- Vi har selvfølgelig snakket lidt om, at det kan være en direkte konkurrence mellem os, men vi ved det ikke med sikkerhed. Det handler bare om at levere en indsats til træning, hvor man skal bevise sit værd. Og så må man håbe på, at det er nok. Men slutspurten er vi godt i gang med nu, forklarer Simon Poulsen.
Inden afrejsen til Sydafrika på fredag i næste uge har Morten Olsen skåret sin VM-trup ned til 23 spillere.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde