Der er flere spørgsmålstegn forud for landstræner Morten Olsens endelige udvælgelse af de 23 spillere, som skal med til VM i Sydafrika. Et af spørgsmålene går på, om Simon Poulsen eller Patrick Mtiliga vandt duellen om at komme med som venstre back.
Simon Poulsen, som fik hele første halvleg, synes, det gik fint.
- Jeg fik lukket godt af bagude sammen med de øvrige gutter nede i firebackkæden. Vi fik flyttet bolden godt fra side til side, og det gav mig mulighed for at vise mine offensive styrke. Så det var dejligt, siger Simon Poulsen.
Der var også rosende ord til den direkte rival til pladsen fra Simon Poulsen.
- Patrick har også gjort det supergodt. Så den står meget lige mellem os, men der er ingen, der siger, at vi ikke begge kan komme med, siger AZ Alkmaar-spilleren.
Patrick Mtliga håber til det sidste at komme med til VM, og i anden halvleg af kampen mod Senegal fik han også vist lidt af det, han kan.
- Jeg har en god mavefornemmelse, og det havde jeg også før kampen. Jeg synes, jeg har fået vist nogle gode takter, så alt i alt er jeg tilfreds, siger Patrick Mtliga.
Malaga-spilleren gik benhårdt efter at vise sit værd i de 45 minutter, han fik chancen for at tilspille sig en VM-plads.
- Nu er jeg kommet så langt og er blevet givet en gulerod i sidste øjeblik, og så er det klart, at jeg skal ud og give den en skalle, siger Patrick Mtiliga om sin præstation.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde