Bäckman har sorteret tre spillere fra
Emil Kristensen fra Esbjerg, Philip Hersby fra Malmö og Lasse Lassen fra Herning fik en lang næse, da ishockeylandstræner Per Bäckman onsdag udtog sin trup til VM i Stockholm, der for Danmarks vedkommende begynder på lørdag.
Truppen består af tre målmænd, otte backer og 13 forwards, og det stod tirsdag aften klart, at tre mand måtte sorteres fra på tærskelen til VM-starten.
Bäckman får nemlig forstærkning af NHL-spillerne Mikkel Bødker, Oliver Lauridsen og Philip Larsen, og deres indlemmelse betyder, at andre måtte give plads i truppen.
Da Danmark tirsdag besejrede Østrig med 2-1 i en testkamp i Rødovre, udgjorde Hersby og Kristensen fjerde backpar, mens Lasse Lassen spillede i andenkæden med Morten Madsen og Julian Jakobsen.
Mens Kristensen, Hersby og Lassen må rejse hjem, bliver der VM-debut til fire spillere: Brødrene Oliver og Markus Lauridsen, Rasmus Nielsen og Patrick Bjorkstrand.
Her er Danmarks VM-trup:
Målmænd: Patrick Galbraith, Simon Nielsen og Sebastian Dahm.
Backer: Daniel Nielsen, Stefan Lassen, Philip Larsen, Oliver Lauridsen, Markus Lauridsen, Rasmus Nielsen, Mads Bødker og Jesper B. Jensen.
Forwards: Morten Green, Mads Christensen, Nichlas Hardt, Morten Madsen, Julian Jakobsen, Mikkel Bødker, Kiril Starkov, Morten Poulsen, Jesper Jensen, Frederik Storm, Thor Dresler, Kim Staal og Patrick Bjorkstrand.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker