Landstræner Per Bäckman havde allerede fået mange sms'er hjemmefra kort efter, at det stod klart, at Danmark skal møde Sverige i VM-kvartfinalen i ishockey. Og det er da også specielt for svenskeren at skulle stå over for sit fædreland på torsdag.
- Det er jo ikke hvert år, at vi mødes i VM-sammenhæng og slet ikke i en kvartfinale. Så det bliver noget, vi alle vil kunne huske i mange år frem. Og så man jo ikke glemme, at vi har muligheden for at overraske, siger Per Bäckman.
Han fulgte med på tv, da Schweiz blev tværet med hele 5-0 i den sidste mellemrundekamp. Den kamp understregede, hvad man ikke skal gøre mod et svensk landshold.
- Jeg har aldrig set noget så hovedløst som det, schweizerne foretog sig. Det kan ikke lade sig gøre at gå højt op med to mand mod så teknisk dygtigt et mandskab som Sverige. Så bliver man straffet, siger "Bäckis", som han kaldes derhjemme.
Han satser i stedet på, at de dyder, der tidligere i turneringen har overrasket andre store nationer, kan række til en dansk kæmpeoverraskelse.
- Vi skal være tæt på dem hele tiden, og så skal vi spille med det mod, som vi havde mod Tyskland og med den klogskab, som vi viste mod USA og Finland, siger Bäckman.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker