BACKMANN FÅR ET HALVT ÅR MERE
Marcus Backmann kommer også til at hilse på NFC-publikummet i forårssæsonen. Foto: Jonas Bonde
Jonas Bonde
Nykøbing FC og Marcus Backmann er blevet enige om en kontraktforlængelse.
NYKØBING: publikum i Lollands Bank Park mere at se til Marcus Backmann. Den tidligere Lyngby-spiller, der har været voldsomt plaget af skader har kontraktudløb med udgangen af 2022, men er blevet enig med manager Claus Jensen om at forlænge samarbejdet med et halvt år, så kontrakten nu udløber efter indeværende sæson.
Marcus Backmann kom til fra Lyngby tilbage i vinteren 2019, men ødelagte det ene korsbånd straks efter sin ankomst, og da han var tæt på at være klar igen røg korsbåndet endnu engang, så det er først i dette efterårs sidste kampe at han har tilspillet sig en fast plads på 1. divisionsholdet.
- Jeg er utroligt glad for, at jeg har fået muligheden for at forlænge med NFC. Jeg har trods mit forløb været rigtig glad for at være her, og jeg sætter stor pris på både menneskerne i klubben, og den tillid, der er blevet givet til mig undervejs. Jeg glæder mig til at betale tilbage i foråret, siger Backmann, som tror på, at NFC går et godt 2023 i møde.
-Jeg har stor tro på, at vi som hold kan overføre de gode takter fra afslutningen af 2022 til forårssæsonen i 2023, og jeg tror på, at vi bliver rigtig svære at slå, slutter han.
Claus Jensen håber også på, at det bliver en stærkere udgave af Marcus Backmann vi får at se.
- Den rejse som Marcus har været på siger meget om ham både som menneske og fodboldspiller, og nu glæder vi os til at have ham fuldstændig fit i den kommende opstart. Vi er rigtig glade for, at vi fortsat har glæde af Marcus i truppen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker